Tilberedning af hare
Har du smagt haresteg?
Det er jo sjældent at man får det serveret.
Men jægere og jagttid og haresteg passer vel meget godt sammen, så her får du en opskrift.
Jeg har en Römertopt som jeg er meget glad for til
sådanne retter.
Nogle gange har jeg lavet hare som en hel steg,
men denne gang valgte jeg at skære haren op i
pæne store stykker.
Jagttid
Husk endelig at skære hinderne af - det er ikke helt nemt men det kan godt betale sig da det ikke smager godt og en meget skarp kniv hjælper godt til. Læg mærke til hvor mørkt råt harekød er - det går næsten over i den lilla farve.
Rå kartofler og gulerødder og løg ned i en Römertopf - blandet med lidt olie, salt og et valgt krydderi - fx. timian, rosmarin eller enebær. Vælg kun eet krydderi. Herefter harestykkerne ovenpå og salt og peber på harekødet og så låg på. Ind i ovnen på 190 grader (ikke forvarmet, da Römertopfen skal varmes med op) og hvis du har svært ved at få plads til den i ovnen, så kan du vælge at stille den i en bradepande som du stiller på nederste rille i ovnen, så får du nemlig et par cm foræret i ovnens højde. Steges i en times tid ......og så er retten klar til servering. Husk geleén og andet tilbehør hvis du synes det er nødvendigt. Hare smager dejligt. Velbekomme.
Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail bliver ikke synlig)