Spidskål á la kimchi

Jeg synes at spidskål er ved at blive een af mine favoritter; nemt at have med at gøre og "ligger godt i maven". 

Da jeg stødte på denne salat med asiatisk touch - synes jeg det lige var en opskrift jeg MÅTTE give videre til mine læsere. 

Den er hurtig at lave og der er god smag i den - faktisk sådan lidt forfriskende overraskende smag.

Men prøv den selv.

 

Kimchi er Koreas nationalret; gærede grønsager - dog altid med kål, hvidløg og chili (resten kan variere).

Kimchi har en stærk smag og duft og er nærmest obligatorisk tilbehør til et koreansk måltid.

15. april 2016

Opskrift:

1 stort spidskål - 2 tsk. groft salt - 1 tsk. sukker

Snit kålen helt fint og vend med salt og sukker i en skål.

2 forårsløg - 2 milde chili - gerne en rød og en grøn

1 fed hvidløg presses -1 spsk. revet frisk ingefær

Snit forårsløg og chili fint m.m. Det hele vendes sammen i skålen.

Lad salaten trække i mindst 30 min  i lukket beholder - kan også stå natten over. 


Ingredienserne vil nu "behandle" kålen og du vil få et overraskende godt resultat.