Rødkål á la Pigen på Stigen

 

Vi prøver vel alle at få mere kål og andre grønsager ind i vores dagligdag - uden at det skal være den helt store mad-omlægning og tidsrøver.
 

Det tager ingen tid at lave denne salat og den serveres rå - så derfor vil jeg give den videre til mine læsere.
 

Jeg er fuldt ud klar over at alle kender rødkålssalat med appelsin - men her har jeg tilføjet knoldselleri som jeg selv rigtig godt kan lide og har gode erfaringer med.
 

Du tager de yderste rødkålsblade af og fjerner dem og skærer herefter tynde skiver af rødkålshovedet - fintsnittet smager bedst.

 

3. januar 2016

Så tager du knoldsellerien og skærer de yderste jordfyldte dele af  - skær hellere for meget af end for lidt, da det er frygteligt at få lidt jord i munden som knaser - salaten serveres jo rå. Riv knoldsellerien på dit rivejerns groveste del.

Så blander du de to farver sammen og tager to appelsiner: den ene til saft og den anden til appelsinkødstykker.

 

 

Serveres i et dekorativt fad og du har en dejlig frisk salat med appelsinsaft og et drys salt til dig selv og dine nærmeste.

Velbekomme.