Rabarber-tid

Den 17. maj sidste år skrev jeg også en blog om rabarber.

Du kan l
æse den igen hvis du vil - klik HER.

I dagens blog vil jeg give dig og mine andre læsere 
endnu en opskrift på rabarberkage, samtidig med
at jeg vil repetere de tidligere opskrifter - så har
du da noget at v
ælge mellem.

God bagelyst.

 

 

27. maj 2016

Opskriften følger her: (kan printes - se længere nede)

OPSKRIFT på crumble-rabarber-kage:

400-500 g rabarber i renset stand - måske skal du plukke det dobbelte hvis du tar fra din have, da bladene vejer en del.

1½ - 2 spsk citronsaft

4 tsk. majsstivelse

1 1/4 dl. sukker

2 tsk kanel

1 ½ tsk. vaniljesukker

 

Start med fyldet som lige er nævnt til venstre:

Skær rabarberne i 1 cm stykker. Tænd ovnen på 175 grader C.

Læg rabarberne i tærtefadet - det skal ikke smøres eller noget.

Hæld citronsaften over og rør lidt rundt.

Bland majssstivelse, sukker, kanel og vanilje og drys det over rabarberne og rør lidt rundt så det hele bliver blandet.

Sæt fadet i ovnen og bag det hele i 10 min.

 

Crumble-delen:

250 g smør eller margarine

1 ½ dl rørsukker

3 dl hvedemel

3 dl havregryn

 

Nu tilbereder du crumblen - mens rabarberne er i ovnen.

Skær smørret i mindre stykker og kom det i en skål sammen med rørsukker, mel og havregryn.

Rør det sammen til en smuldrende dej med en elpisker med dejkroge.

Tag rabarberne ud af ovnen når de 10 min. er gået og skru temperaturen op på 200 grader C.

Glat dejen ud med en dejskraber - det behøver ikke være helt glat. Det er nemmest hvis dejskraberen dyppes i vand.

Bages 35-40 min. til den er gylden. Afkøles lidt før spisning.

 

 

Er du nysgerrig efter de andre

opskrifter - så klik nedenfor.

2 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail adresse bliver ikke synlig)

2016.05.29 Skrevet af Pigen på Stigen
Tak Genbo - ja, jeg har faktisk lavet denne (den seneste opskrift) 2 x på en uge. Nu må jeg hellere holde en lille kagepause ;-)
2016.05.29 Skrevet af Genboen
Dejligt med endnu en af dine inspirerede rabarberopskrifter.