Endnu en opskrift på rabarberkage

Det glæder mig at min første opskrift på rabarbertærte har været til glæde, så jeg vil gerne bidrage med endnu en opskrift. Denne opskrift er med bla. nødder og den har også en slags kagebund - hvorimod i den anden opskrift er det selve rabarberne som udgør "bunden" af kagen. 

Denne rabarberkage synes jeg smager bedst når den er kold - eller næsten kold. Den får en hel anden fasthed end når den er varm, Denne kage smager godt både den dag man bager den, men også dagen efter - til dem som godt kan lidt at være lidt forud ; -)

Du laver en sandkagedej af     100 g mel, 100 g sukker, 1 tsk. vanilla, 50 g blødt smør og 2 æg, blander det og bager bunden i ovnen i 15 min ved 180 grader

Rabarberfyldet består af 350 g snittede rabarber og 150 g sukker

Smuldredej består af 100 g mel, 100 g hårdt smør, 100 g sukker og 50 g nødder - jeg valgte mandler, men hasselnødder vil også smage godt.

Kage laves i den rækkefølge jeg har vist det her.....altså kagebund bages først, ikke helt færdigbagt tages bunden ud af ovnen og rabarberblanding lægges på og til sidst smuldredej øverst og så ind i ovnen igen i 30-40 min på 180 grader