Pandekagehus

Fik du lavet et pandekagehus i 2016?

Hvis ikke, så kan du jo nå at gøre det i 2017. 

Jeg er vokset op med at vi lavede et pandekagehus hvert år - nogle gange lavede vi et meget stort hus andre gange et mindre.

Nogle gange gjorde vi meget ud af brosten m.m. og andre gange var det mest selve huset vi lavede og nogle småkager ved siden af.

 

 

5. januar 2017

Min mor tog Mesterkokkens røde bagebog frem

 

og så vidste vi børn at nu skulle der bages.

Opskriften på pandekagehus-dejen:

250 g sirup

125 g margarine

125 g sukker

2 tsk. kanel

1 tsk. nelliker

1 tsk. potaske

500 g mel

Sirup, sukker og margarine og krydderier bringes i kog i en gryde.

Potaske, rørt op med vand, hældes i dejen, som tages af ilden og afkøles.

Melet blandes i og dejen blandes goddt. Dejen kan bruges med det samme (eller fryses ned).

Eftersom dejen bliver rørt sammen i en gryde - er dejen meget smidig og lun netop når den er lavet. Så det er et godt tidspunkt at bage videre på.

Inden du begynder kan du forberede skabeloner af husgavl og tag og hus-side. Der skal bages 2 af hver = 1 hus.

Målene på taget er her

9 x 14 cm

Målene på hussiden er her

8 x 13 cm

Målene på gavlen er her

8 x 8 cm og så tilføjer du en spids på 4,5 cm lige op.

Husk

at det er INDEN bagningen at du udskærer dør og vinduer - du kan også undlade det og tegne det med glasuren bagefter.

Når du lægger delene på din bageplade, så sørg for at de ikke "går op af" siden på bagepladen - for så vil du få et tag med svaj....da det vil beholde formen som opstår.

Efter afkøling af delene, laver du en karamel af sukker og smør på en varm pande. Rør kun lidt i det - så vil det blive til en god karamel - OBS meget meget varmt og hvis du spilder, så rør ikke ved det, da du vil brænde fingeren.

 

Du "limer" nu delene sammen med karamellen. Bemærk at husgavlene skal sættes inden for de to hussider (og ikke som en afslutning på hussiderne) - hvis du gør det bliver huset lidt for langt til at taget kan nå. (se billedet).

Rigtig god fornøjelse - der er sikkert nogle børn og børnebørn som vil glæde sig til et hus