Nu nikker solsikken

En solsikke er altid smuk og i denne måned er det vist ved at være sidste udkald for at se denne flotte blomst - den nikker nemlig lidt mere med hovedet end den normalt gør for den er ved at "slutte af".

Men solsikken har meget den gemmer på. Vi ved at solsikkefrøene er til glæde for både fugle og mennesker men også solsikkeolien har vi vist alle i vores køkken.

Men solsikken gemmer også på geometriske mønstre som vi ikke lige tænker over ved første øjekast.

Har du hørt om Fibonacci-tal?

Fibonaccital er opkaldt efter den italienske matematiker Leonardo Fibonacci - han er fra 11-1200-tallet. Som du sikkert kan gætte har han lagt navn til en opdagelse han har gjort omkring en talrække som er karakteriseret ved, at man får det næste tal i talrækken ved at lægge de to foregående tal i rækken sammen.

Altså: (0), 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89...osv. i det uendelige.

 

9. september 2015

Ved et nærstudie af solsikkens mange, tætsiddende frø midt i blomsten viser det sig, at frøene oftest danner et spiralmønster med præcis 21 kurver den ene vej og 34 den anden vej.

Der er altså tale om to sidestillede Fibonaccital, ligesom hos ananasen, der har 8 spiraler i den ene retning og 13 i den anden.

Fibonaccital er ikke sjældne i naturen - findes flere steder.

Ved at anbringe de botaniske smådele på netop denne måde udnytter diverse planter pladsen bedst. Mennesker kopierer jo mange ting fra naturen, så denne geometri er naturligvis også anvendelig for mennesker - tag fx en anlægsgartner, han kender sikkert dette system da man kan bruge det til at regne ud, hvordan man bruger det mindste antal fliser til et bestemt mønster på f.eks. en havegang.

Ja, altid spændende med naturens design - og Den Store Designer som står bag.

3 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail bliver ikke synlig)

2015.09.10 Skrevet af Pigen på Stigen
Tak for de supplerende oplysninger Julie.
Til min Genbo kan jeg sige, ja, du har ret - det er interessant læsning at google Fibonacci.
2015.09.09 Skrevet af Genboen
Spændende læsning om ham Fibonacci. Jeg vil prøve at studere mine solsikker lidt nærmere. Også næste gang jeg køber en ananas:)
2015.09.09 Skrevet af Julie
Ja og solsikken er heliotropisk dvs den drejer hovedet efter solen! Ja havde helt glemt talrække og mønstre! Helt utroligt,!