Mine høns

Her er hønsehuset lige blevet placeret sidste år og så begyndte vi at bygge hønsegården udenom.

Dejligt område for hønsene.

4. maj 2015

Blandede høns

Blomsterhøne i midten af billedet


Desuden har jeg nogle høns som kaldes sølv sortbåndet wyandot – 4 stk – også en dværghøne - som du kan se her. De er også trofaste æglæggere.

Jeg har en stor hønsegård med ca. 20 høns. De har et gammelt legehus hvor de kan gå ind om natten og som du sikkert ved, så kan høns lide at gå ”på pind” om natten. Om sommeren kunne de ligeså godt sove udenfor i de buske og træer som der er i hønsegården, men det er også dejligt for dem at have beskyttelse for vind og vejr i et legehus. Jeg har japanske silkehøns og det er en flot og elegant høne. Dens vinger er så små at den faktisk ikke kan flyve og hvis man slagter den så er dens kød meget blåligt, men smager som almindeligt hønsekød. Deres æg er lidt mindre end almindelig æg og nemme at kende fra andre dværghønseæg, da de har en lidt anden facon.

Jeg har også svenske blomsterhøns, store høns som lægger store flotte æg. Svenske blomsterhøns er meget selskabelige og går altid og snakker lidt og derfor snakker jeg også lidt med dem når jeg er inde i hønsegården.

Du kan nok forstå at jeg er selvforsynende med æg – i forskellige størrelser. Her i foråret har jeg haft et par høns som blev skruk og jeg valgte at de kunne ligge på nogle blandende æg. Det endte med at den ene høne udrugede 3 helt gule silkehønekyllinger og den anden skrukhøne udrugede 4 kyllinger hvoraf en er en silkehønekylling og de tre andre er kyllinger fra svenske blomsterhøns. Lige for tiden går de i bure for sig selv, for at sikre at kyllingerne får den rigtige mad og at der er ro til deres lille nye liv. Nu glæder jeg mig til at følge dem i deres opvækst.

Sidste år udrugede vi 3 fasanæg i en rugemaskine og det endte med at blive til 1 fasankok og 2 fasanhøner som vi senere stækkede vingerne på og nu går de rundt i vores hønsegård og er gode venner med alle vores høns. Spændende dagligt at iagttage fasanerne – de kræver lidt andre ting end hønsene, så vi har sørget for at de har lidt buskads som de kan ligge under når de har lyst til det.

Skrukhøne som ligger i 22 dage - hun rejser sig kun et par gange daglig

Hønemor med 3 kyllinger som er et par dage gamle

Daggammel kylling

Fasanpar som befinder sig godt i hønsegården

Fasankok nyder solen

Nogle af mine silkehøns