Lyn brownies travlt bage kage

Lyn brownies - når du har travlt

Nogle gange kniber det jo med tiden - men lækkersulten ER man altså – kender du det?

Så tager jeg fat i denne opskrift som er lyn-hurtig. Hvis jeg bare har alle ting i huset - så tager det mig ikke lang tid at bage disse brownies....10 min til mig og 30 min til ovnen.

Fremgangsmåde: Smelt chokolade og efter lettere afkøling blandes chokoladen sammen med æggene og den opblødte nescafé blandes i. Smør og sukker blandes sammen. Mel, kakao, vaniljesukker, kanel blandes ammen. Halvdelen af valnøddernes hakkes og blandes i dejen – nu er alt blandet sammen.

Smør en lille brandepande eller fad (ca. 20x25 cm) og formen drysses med rasp. Dejen hældes i formen og de resterende valnødder (hakket) drysses over dejen. Kagen bages ved 180 grader i ca. 30-35 min.

Brownies skæres op i mundrette stykker. Nyd dem.

12. april 2015

kage bage mad opskrift brownies

Desværre - ingen brownies at vise - de er spist !

Du skal bruge følgende:

100 g mørk chokolade (en plade er som regel på 100-125 g)
200 g sukker
160 g smør
80 g hvedemel
2 æg
1 spsk. kakao
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. kanel
2 tsk nescafé opløst i meget lidt vand
150 g valnødder

 

2 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail bliver ikke synlig)

2015.04.12 Skrevet af Lilli
Dem glæder jeg mig til at smage :)
2015.04.12 Skrevet af Julie
Den må jeg lære Manna at lave.....MUMS