Kender du en Typha fra naturen? Ja, du gør.

Det er nemlig en dunhammer.

Måske har du den ikke selv - det kræver jo at man har et vandhul.....for det er dér den trives. De rette betingelser gør at den står der flot og rank om sommeren og hele sensommeren.

Det er en flerårig urt med en kraftig rodknold. Den er meget almindelig i Danmark - ved alle sumpområder og vandløb. Den kan blive 2,5 meter høj. Faktisk findes den over hele verden.

Naturfolk som prøver at overleve i naturen og kun spise fra og af naturen fortæller, at man kan spise dunhammerens rodknold som både smager og mætter.

Jeg har ikke selv testet naturfolkenes opdagelser ;-) men jeg plejer at plukke nogle stykker som jeg kan pynte med tæt ved min hoveddør.

Jeg synes den er flot som den står der næsten alene og jeg tildækker min krukke med sten, så dunhammeren kan holde balancen - også når det blæser.

Jeg vil lige minde om at man ikke skal lade sig friste til at tage den indendøre......du har måske hørt at varmen fra stuen vil få den brune top til at eksplodere og så har man dunhammerstøv i hele sin stue. Jeg synes ikke du skal føle dig fristet til at efterprøve min påstand ;-)

3. oktober 2015