Kalkunkyllinger med store fødder

Som du har kunnet læse i et tidligere blogindlæg så har vi kalkuner. Og nu er familien altså vokset med to. Det er jo ikke altid alle æg som er befrugtet og desværre var der også et par kyllinger som døde samme dag som de blev udklækket - men vi har da glæde af Gøg og Gokke som var de to kalkunkyllinger som nu vil vokse op i vores kalkungård. De er nu (på billedet) 7 uger gamle og de er ved at få deres fjer og de spiser godt hver dag.

4. juni 2015

Der er rigtig god løbeplads i kalkungården, så derfor besluttede jeg en dag at alle mine han-kaniner kunne gå dér sammen med kalkunerne. Kaninerne slås jo lidt for deres territorium og derfor kan man normalt ikke sætte en masse hanner sammen, men hvis der er plads nok kan det lade sig gøre. Så behøver jeg heller ikke at have eet bur til hver han i min kaningård. Det er jo også krævende. Så jeg glæder mig over at kalkuner og kaniner respekterer hinanden og som I kan se på videoen så går det rigtig fint. Du vil lægge mærke til at du ikke ser de små kalkunkyllinger på videoen,  men det er fordi vi i øjeblikket har kyllingerne i et separat bur med en varmelampe, så vi er sikre på ikke at miste dem og så kan de komme ud i kalkungården når de er blevet lidt større og lidt stærkere til at klare det virkelige liv.