9. april 2015

Hvad er rod?

Hvad er rod egentlig? Det er jo ikke "at rode" fordi der ligger et tæppe og noget strikketøj på sofaen og børnenes legetøj på gulvet….og det er heller ikke "at rode" når der står krukker med mel og sukker på køkkenbordet og opvask i håndvasken; det er jo også naturligt at man har nogle ting stående fremme i køkkenet – nogle kan lide at have mange ting stående fremme på køkkenbordet og får det ligefrem til at pynte.

Men rod er faktisk når ting ikke kan stilles på plads FORDI DET IKKE HAR EN PLADS. Så bliver man irriteret over det – for man véd faktisk ikke hvor man skal stille det hen selvom man faktisk gerne vil rydde op. Det er faktisk dét man skal til livs. Det kan både være udenfor skabene og indeni skabene. Vi har (muligvis) alle mange ting som vi ikke har brugt lææænge, ja, måske nogle ting som vi ikke har haft ude af skabene i 1 år – og det fylder op for andre og bedre ting.

Kender du oprydningseksperten Lena Bentsen? Hun er en meget interessant dame og har en god humor. Du kan lære hende at kende HER. Alene dét at hun har en hjemmeside som hedder Farvelrod fortæller lidt om hendes personlighed. Hendes nyhedsbreve er altid skrevet med et touch af humor og hun giver virkelig mange brugbare idéer selvom vi alle bor forskelligt og det er ikke fordi hun går ind for at vi alle bor perfekt – vi skal bare selv kunne holde vores hjem ud og trives når vi er der og kunne finde ro i vores eget hjem.

2 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail bliver ikke synlig)

2015.04.13 Skrevet af Marita
Super godt indlæg!! Det handler lige præcis først og fremmest om, at tingene har sin plads.. Derefter handler det om, at man følger tingene til dørs. F.eks. Hvis man pakker en gave ind, så er opgaven først færdig, når saks, papir, tape og bånd er lagt på sin plads. Marie Kondo har skrevet en bog om dette ved navn Magisk Oprydning - hvis nogen skulle have lyst til at grave lidt mere i emnet :)
2015.04.12 Skrevet af Julie
Hvor er det rigtigt! Ud med alt hvad der fylder og man ikke bruger!!! Tak for en hyggelig blog!