Hvad er Black Friday?

Black Friday er jo på en Fredag !!!....hvor det "sorte" kommer fra vil jeg her prøve at beskrive:

Først er jeg nødt til at nævne den amerikanske Thanksgiving som holdes den 4. torsdag i november måned - dvs. i år er det torsdag den 23. november. Måske skulle jeg lige her repetere at Thanksgiving holdes i USA som en tradition hvor familien samles og spiser kalkun oprindelig for at takke Gud for en god høst  - dette blev gjort til en nationaldag i 1867.

Amerikanerne går stadigvæk meget op i at holde denne nationaldag.

Black Friday er den fredag som kommer umiddelbart efter Thanksgiving - dvs. Black Friday i år er på fredag den 24. november. Det er sådan set den sidste helligdag inden Jul og dvs. at det også bliver brugt til den store handle-dag, da der er mange tilbud og gode sager at købe på Black Friday. Også et officielt startskud på "at nu nærmer Julen sig". Naturligvis lokker butikkerne med gode tilbud og det er faktisk dét der ligger i det nutidige udtryk med Black Friday....kom og vær med....køb køb køb.

November 2017

Black ??

Det med den "sorte" dag er ikke så dystert som man skulle tro - det kommer sig nemlig af at gaderne (i USA) var fyldt med eller sort af mennesker - fodgængere og biler allevegne som skulle ud og handle dagen efter Thanksgiving (hvor alle havde siddet hjemme og spist kalkunmiddag med familien for at værne om nærvær og gode værdier) - og vi skal tænke på at vi jo er tilbage i sidst 50erne - først i 60erne.

Senere fandt detailhandlen på at ændre denne betydning af "sort" - da det havde været svært med indtjeningen for butikkerne fra januar måned til og med november måned, MEN nu kom der et vendepunkt - alle skulle købe ind til Jul og de røde tal på bundlinien blev nu sorte, idet der kom gang i handlen.

Nu skal det hele jo ikke handle om USA - da disse amerikanske traditioner sniger sig ind i Danmark og denne Black Friday har været her i landet siden 2005. Som information kan jeg oplyse at i 2014 år blev der udført 4,5 millioner Dankorttransaktioner; et tal som overgåes fra år til år på Black Friday. Så man kan da ikke forestille sig at det bliver mindre i år, vel.

Danskerne har virkelig taget Black Friday til sig - med god hjælp fra detailhandlen.

Jeg synes det er interessant at fortælle mine læsere om baggrunden for Black Friday - da denne uges skiltning og reklamer vi være præget af dette udtryk.

Personligt afholder jeg mig fra traditioner og skikke som jeg ikke synes skal have magt over mig og styre hvad jeg beslutter.......men det er jo ikke ensbetydende med at jeg ikke er frisk på at give et godt tilbud på de produkter jeg har på min website - så i år gir jeg også rabat - men måske gør jeg det ikke næste år - det vil tiden vise.

1 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail adresse bliver ikke synlig)

2015.11.20 Skrevet af MLK
Vældig interessant forklaring. !