Hønseguf

Har du høns?

Dette blogindlæg henvender sig særlig til dem som har høns. Hønseguf er nemlig et ekstra tilskud til hønsene som er sundt for deres hønsemaver og som kan afskrække eventuelle hønselopper, så de springer ud af hønsegården - lopperne altså.

Lav dette guf med jævne mellemrum og du vil fortsat have sunde høns, der er nemlig klid og A38 i - og også godt med hvidløg. 

Sommeren 2016

Opskriften følger her: (kan printes - se længere nede)

Du begynder med at lave en basis-mos som du kan bruge igen og igen.

Denne basis-mos består af 10 fed hvidløg som presses og 2 hele løg som skæres småt - dette blandes. Dette mix gemmer du nu i køleskabet under tætsluttende låg i enten box eller et glas med skruelåg og du kan tage fra dette glas hver gang du vil gi dine høns lidt guf.

 

Herefter kan du lave en portion til dine høns - denne portion er til ca. 10 store høns:

1 dl. A38 eller lignende syrnet mælkeprodukt

1 spsk. hvidløgsmos

1 tsk. kartoffelmel med top

Disse ingredienser blandes godt sammen.

Nu tilsætter du hvedeklid så massen bliver sej og fast og herefter kan du tilføre hvad du synes vil være godt / smage godt for dine høns.

Jeg tilsætter altid revet gulerod og havregryn - det gør det nemmere for hønsene at spise / få fat i guffen.

Du kan også tilsætte æble eller nogle rester af grønt du har i dit køleskab.

Hønseguf er godt for hønsemaver !!