Hjernens nye liv

Hjernens nye liv

Ja, det er titlen på en bog jeg lige har læst. En meget interessant bog efter min mening.

Skrevet af neurolog David Perlmutter (Florida) som er en flittig brugt ekspert i de amerikanske medier og han har skrevet 6 bøger om sammenhængen mellem hjerne og kost. Og det er lige præcis det emne som jeg synes er rigtig interessant.

Nu skal man jo altid have sin sunde fornuft med i alt hvad man læser og lærer, men at kroppens mikroorganismer kan påvirke alle aspekter af helbredet, inklusive nervesystemet synes jeg lyder fornuftigt, så derfor læste jeg bogen til ende.

11. marts 2016

Bogens undertitel siger: Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne.

Det er disse emner som bogen kredser om. Gennem nogle enkle strategier kan man nære tarmfloraens sundhedstilstand og dermed ændre hjernens tilstand til det bedre - og her taler man blandt andet om depressionstilstande i hjernen, autisme, ADHD, angst, stress samt andre hjernesygdomme og nervelidelser - også sklerose. Ja, fuld helbredelse er det jo ikke, men det er da interessant at man kan påvise bedring ved forbedret kost.

Billedet her ved siden af viser nogle af kapitlerne i bogen. Efter min mening er der ingen tvivl om at vores krop reagerer på for meget/for lidt protein, for meget/for lidt af det sunde fedt og for meget sukker og lignende.

Der findes jo det som hedder hjernesunde fødevarer - og det er jo ikke fødevarer som er svære at finde i butikkerne - og hvis man undersøger lidt om hvilke produkter det er, så tænker man: Hvorfor spiser jeg ikke mere af disse fødevarer? Det vil jeg begynde på fra nu af...ja, hvorfor ikke.

Hvor tit tænker du på at vi har mange gavnlige bakterier i vores tarmsystem - bl.a. de to bateriestammer Lactobacillus og Bifidobacterim 

 

Det kan være interessant at undersøge og lære mere om disse bakterier og vores krops måde at reagere på.

 

Forkert balance i forholdet af disse og andre bakterier kan forårsage mange dårligdomme og det er da værd at undersøge og rette op på.

 

 

Hjernens nye liv

Har du lyst til at læse mere om denne forskning kan bogen købes i forskellige bogklubber eller du kan købe den her hos www.williamdam.dk. (klik)

 

 

Som nævnt i kommentaren nedenfor - så kan jeg også kun anbefale denne bog om samme emne. 

Spændende læsning - og dog let forståelig.

4 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail adresse bliver ikke synlig)

2016.03.16 Skrevet af Pigen på Stigen
Tak til alle - for jeres kommentarer. Med tanke på Genboens indlæg, så har jeg nu lagt et billede op af bogen Tarme med Charme - en bog jeg også selv har læst og som Genboen siger: underholdende og lærerig. Jeg er helt enig.
2016.03.13 Skrevet af Vibeke
Mange tak for indlægget, lyder spændende
2016.03.12 Skrevet af Genboen
Det lyder som rigtig interessant læsning. Jeg har allerede reserveret den på det lokale bibliotek.
Jeg kan anbefale dig og din blogs læsere bogen med den måske ikke så charmerende titel: "tarme med charme". Men tag ikke fejl den er meget lærerig, skrevet i et meget jordnært sprog, og er samtidig underholdende!
2016.03.12 Skrevet af Belinda
Jeg er imponeret over dine betragtninger. Vil undersøge emnet nærmere.