broccoli kantarel mad opskrift forret

4. april 2015

Livets Træ

Livets Træ – ja det er ikke mig som har fundet på at denne sunde anretning skal hedde Livets Træ men det er da et dejligt navn til en anretning og jeg synes det tiltrækker ens opmærksomhed og idéen er vældig interessant, da du på en nem og enkel måde kan få broccoli til at ligne noget meget sundt og livgivende og måske ad denne vej få alle aldre til at spise broccoli og derfor videregiver jeg blot ideen.

Jeg har nu altid godt kunne lide broccoli, men synes ikke altid at jeg fik tilberedt det sprødt og lækkert, nærmere vådt og sjasket, men det var kun indtil jeg fandt ud af at man kan koge/blanchere den, dvs. broccoli lægges ned i spilkogende vand 1-1½ minut med lidt salt og tages straks op og herefter kan du hælde koldt vand over eller blot servere det mens det er varmt.

Hvis du så derudover skærer broccolien flot op – muligvis på den led som du IKKE er vant til at skære i – så ser det helt eventyragtigt ud. Skal jo skæres op inden det lægges i kogende vand.

Så kan du selv brygge en lille historie herefter – jeg har valgt at tilføje kantarelsvampe og syltet rød peber.

Ville vel egentlig gøre sig godt som en slags forret eller lignende – måske lidt for meget broccoli hvis man ikke er broccoli elsker, men så kan hønsene jo få lidt gode rester ;-)

 

 

4. april 2015

2 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail bliver ikke synlig)

2015.04.05 Skrevet af vipse
det ser lækkert ud, god fornøjelse med andre retter, med lækre grøntsager.
2015.04.04 Skrevet af Heidi
Hvor er det festligt Dorte! Jeg blev ihvertfald inspireret :)