1. januar 2017

Tag foråret ind i køkkenet

Selvom du har travlt i det daglige - så husk at finde 5 min til at "tage foråret ind i dit køkken". Man bruger alligevel nogen tid i køkkenet, så det vil være til stor glæde for dig selv og du vil nyde det. Min tanke er at man køber et par hyacintløg eller og så finder man lidt skønne småting som man har til pynt og sætter det hele på en lille bakke eller opsats sammen med et lys. Dem som har forstand på boligindretning, opfordrer ofte til at man sætter flere ting på en lille bakke - så er det nemt at flytte ved rengøring og det skabe også et lille motiv i sig selv. Når blomsterne så har afblomstret, så kan man blot fjerne blomsterne og lade resten stå og pynte fortsat. Hvis man en dag mangler lidt bordpynt til middagsbordet, kan man også nemt tage hele bakken med pynt ind på bordet - hurtigt og nemt og overskudsagtigt. 

1. januar 2017

Giv løgene lidt vand af og til og nyd duften af hyacinter som folder sig ud. Husk at når blomsterne har afblomstret, så gem løgene (hvis du altså bor i hus med have) og så kan du inden vinteren så disse løg i din have og næste forår kommer der gratis hyacinter op i din have.Som du kan se nedenfor er der ingen grænser for hvad man kan gøre - du finder en kurv, fad eller andet du er glad for og tryller lidt med blomsterløg, jord og dekorationsfigurer.

Husk at holde øje med om der kommer fugt under fx. en trækasse, nu der er kommet jord i og der vandes; du kan lægge et stykke avis under i samme størrelse som trækassen, så ses det ikke og holde øje med det, så du ikke beskadiger dit køkkenbord.