Er du klar til sommerens fester?

Fest er sol, sommer, hygge og gode venner.

Fest behøver ikke været det helt store fest i et forsamlingshus eller festlokalet med suppe, steg, is og taler.

Fest kan også være 6 gode venner på terrassen eller 10 singler i udestuen eller 20 familiemedllemmer i haven til grill med børn og bedsteforældre.

Fest er det du gør det til.

Naturligvis skal der være mad og drikke - men det er ikke lige de ting jeg har focus på her, jeg tænker på den kreative del; alt det som skaber stemning og som gør at gæsterne føler sig velkomne og hvor du også selv har det sjovt mens du planlægger din festlige sammenkomst.

Jeg beslutter mig for en farve til borddækningen og så bruger jeg den farve som grundlag for ting jeg køber eller laver til at pynte med. Har du prøvet at få trykt servietter med dit navn? Jeg synes det er rigtig personligt og alt efter hvad man vælger af text, så kan tiloversblevne servietter bruges til senere middage eller lignende.

Jeg har flere gange handlet hos "Servietter med tryk" og jeg føler mig altid godt behandlet hos firmaet - god service og god kvalitet. Her kan du også købe bordkort m.m.

Jeg valgte en neutral text og ingen dato, så kan jeg bruge servietterne når jeg har lyst.

Det motiv jeg har valgt kaldes "smukt hjerte" hos Servietter med tryk.

Flot håndlavet serviet fra firmaet Servietter med tryk

Servietten kan jo foldes som man ønsker det. Her viser jeg det satinbånd jeg har anvendt til at binde rundt om flaskerne - satinbånd kan jo også bruges som dekoration - måske ikke lige sådan som jeg har lagt det her ;-)  men det var for at vise farven som passer til servietten.

Der skal ikke meget til for at det ser festligt ud. Længere fremme i denne blog fortæller jeg om pyntekuglerne.

Blomster er jo altid dekorative og det vil være naturligt at følge årstiden  hvad blomster angår. Måske kan man ikke selv lave blomsterdekorationer eller også synes man det er for dyrt at købe dekorationer, men så kan man finde på andre løsninger. I dag er det jo meget trendy at anvende små flakoner/flasker med bare en enkelt blomst i  - ofte er flakonerne dekorative i sig selv. Kender du de 3 små flødeflasker man kan købe hos Aldi? Dem har jeg altid på lager til en kneben situation. Og  gennem tiden har jeg gemt de små tomme flødeflasker og dem kan jeg tage frem og bruge til lidt blomster når jeg synes. Som du kan se på billedet, så har jeg pyntet dem med et lille satinbånd og man kan også vælge at putte vandperler i dem i samme farve, hvis man synes.

Dette er langtidsholdbar fløde fra Aldi - koster under 10 kr. for sådan 3 flasker.

Her har jeg valgt hvide satinbånd, 4 mm i bredden. Du kan stille flaskerne på række.

Her har jeg brugt en anden farve bånd. Man kan også "samle" de tre flasker og binde dem sammen med stråbånd, så de udgør en lille gruppe.

Disse trådkugler kan du købe i hobbyforretninger og i Bilka (findes ved Lys- og Serviet-afdelingen). Fås i flere farver.

Du kan sikkert selv finde på noget kreativt til dit gæstebord.

Her er hvad jeg fandt på en sommeraften.

Kender du vandperler?

Vandperler behøver ikke at have noget med fest at gøre - de kan også bruges i det daglige i hjemmet. Man køber nogle vandperler (de er meget meget små) og de skal så ligge i vand 10-12 timer hvor de opsuger en masse vand og bliver til storevandperler - de bliver 100 gange større. Det lyder af meget, men man begynder med at købe 5 gram for 15 kr og når de har opsuget al vand, så har du ½ kg vandperler. Du kan så ligge dem i et fad eller måske i en vase eller bare i et flot glas. De vil så ligeså stille frigive det vand som de har opsuget og derfor er det ideelt til blomster og særlig til orkideer. Det ser flot ud og man behøver ikke vande. Kan også anvendes i et fad med lidt vand og flydende blomster. Kun fantasien sætter grænser. Jeg har købt mine hos "Servietter med tryk".

Det er interessant med vandperler for de kan bruges igen og igen. Når de har afgivet al deres vand kan man gemme de små perler i en beholder og når man vil bruge dem igen kan man give dem vand til opsugning i ca. 10 timer, så er de klar til brug igen.

Til sidst vil jeg lige give ideen med et STRANDTEMA - det er jo natur, hav, vand, sommer og nemt at have med at gøre. Og vel næsten gratis hvis man selv henter sten og muslinger på stranden.

Rigtig god fornøjelse og god sommerfest.

2 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail bliver ikke synlig)

2015.09.07 Skrevet af Vibeke
Meget flot med Beach theme ,, god ide. Tilykke med nyt profil foto. Vipse
2015.06.16 Skrevet af Hilsen fra roskilde
Sikke mange gode ideer du har. Nu mangler vi kun det gode vejr. Til gæste arrangementerne.!,