Vagtler er smaa fugle som er nemme at have og de laegger mange aeg

28. marts 2015

Dværgvagtler - et hurtigt liv

Jeg interesserer mig meget for fugle, ikke kun havens fugle, men også undulater og papegøjer og andre fugle, såsom kinesiske dværgvagtler. Dem har jeg nemlig for tiden og de er skønne og naturligvis meget små. Det betyder også, at de ikke kræver ret meget af een - men deres liv er meget kort og det er på en måde interessant.Hele dværgvagtlens liv er på ca. 2 år og alt går super hurtigt. Den er kvik til at lægge æg - ruger i 17 dage - ungen er hurtig ude og spiser løs selv og pludselig er den selv voksen efter ca. 2 mdr. Der er hurtigt gang i æglægningen og så fortsætter dens lille livshistorie. Hunnen en brun og hannen har nogle særlige aftegninger under hagen og den fjerdragt er mere nuanceret end hunnens. Det er kun hannen som synger/fløjter, men det lyder til gengæld rigtig sjovt. Naturligvis synger han til hunnen, men faktisk er det i særlig grad til andre hanner for at markere sig. Når de er helt unge er det svært at se forskel på han og hun men så er det jo et godt fif at lytte efter hvem det er som synger. Så véd man da at dét er en han. Forleden besluttede jeg at jeg ville lave et spejlæg til mig selv - ja, det endte med to som du kan se på billedet....der var ikke engang nok til en mundfuld, men de smagte dejligt. Det må siges at være en lille delikatesse.Kinesiske dværgvagtler kan sagtens flyve - og flyve højt og langt - men 95% af tiden går de i jordbunden - dvs. man kan nemt have dem i et bur, da de vil færdes i bunden af buret. Derfor skal de naturligvis have småblade og grene og lidt jord som de kan gå og rode i  - da det er deres natur. En hule er heller ikke af vejen - dog er det ingen garanti at de lægger deres æg deri - de er ikke strikse med hvor de vil lægge deres æg - det ser ud til at det er tilfældigt hver gang!Jeg har tidligere gjort brug af en rugemaskine og har derfor været helt tæt på udrugningen af en dværgvagtel - flot at den klarer det hele selv. Den vejer 2,9 gram når den er udklækket - så man kan faktisk ikke mærke at man holder den i hånden. Men skøn er den. Jeg viser et par billeder.

28. marts 2015

Her ser du to dværgvagtelæg i forhold til en almindelig te-ske.

Her er to spejlæg - ja, store er de ikke - men blommen har en flot farve og de smagte godt.