Dekorér utraditionelt

Jeg synes det er sjovt at finde på
sjovt at forsøge sig og
sjovt at være utraditionel.

Måske kunne det også være sjovt for dig  - finde din kreative side frem.

Samtidig kan man bruge nogle af de ting som man bare har til opbevaring og ikke får brugt.

Du kigger dig simpelthen rundt i dit hjem og din garage/udhus - hvor du nu har dine "gemmer" og så finder man ting som man egentlig er glad for men som man faktisk ikke bruger.

Du kan se her at jeg har forsøgt mig med hyacinter - jeg synes ikke der er så meget andet spændende i handlen for tiden  og jeg elsker hyacinter. De klarer jo stort set sig selv og dufter skønt. 

Når de er afblomstret gemmer jeg dem til foråret og så har jeg et par særlige steder i min blomsterhave hvor jeg altid sætter hyacintløgene og det er jo ikke svært at forestille sig at disse steder blivere skønnere og skønnere.

 

25. november 2015

Men skaf din egen bukkeopsats fx. ved et loppemarked og så kan du jo gøre som du vil med den.

Her til venstre kan du se at jeg har taget en bukkeopsats og sprayet den med kobber. Det synes jeg var rigtig sjovt at lave - og det kan jo også gøres med sølv og guld. Det bliver jo særlig interessant hvis der er en jæger i familien og man skal til sølvbryllup eller guldbryllup.

Her må jeg nok lige give en advarsel: Hvis din mand har skudt en buk og har fået dette trofæ med hjem, så skal du nok IKKE tænkte på at overspraye det uden at spørge ham........og jeg tror faktisk slet ikke at du behøver at spørge ham, for han vil IKKE synes det er en god idé. 

Her til højre kan du se at jeg har givet vores udstoppede hare et fint lille smykke på.....lidt skørt men sjovt og alle har en kommentar til det!

 

 

I den forbindelse vil jeg henvise til en tidligere blog jeg har skrevet hvor jeg også har benyttet haren KLIK HER.

Her til venstre har jeg anvendt min morter - som jeg ikke rigtig får brugt da jeg også har en mindre model morter.

Til højre kan du se at jeg har sat lys i min æbleskivepande - egentlig behøver man jo ikke fylde lys i alle rum - man kan nemt finde andre skønne ting at sætte i nogle af rummene.

Kun fantasien sætter grænsen.

Det ville også være smukt med kun lys i midten og så lidt fra naturen i alle rummene udenom.

Jeg vil ønske dig god fornøjelse.

3 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail adresse bliver ikke synlig)

2015.12.02 Skrevet af Pigen på Stigen
Tak Susan - ja, det er også dét som er mit koncept: at man skal bruge hvad man har. Købe og købe kan alle jo gøre og det koster mange penge. Men genbruge på en smart måde er det jeg går efter.
2015.12.02 Skrevet af Susan
Hej Pigen på stigen.det er velnok nogle søde ider du har, det er da noget man ik ska ud og købe i dyre domme ik god ide. Knus fra susan i lyderslev
2015.11.26 Skrevet af Snepigen
Jeg får helt lyst til at kigge i mine gemmer. Jeg elsker også hyacinter !