Een stor bananpandekage

Jeg har lært en ny morgenmad at kende - og jeg laver den næsten hver morgen, så jeg vil dele den med dig. 

Det tar 4 min at lave og mætter i 4 timer - så du kan nok se at det er en fin fidus.

Denne bananpandekage bygger på Sense-principperne = ny livstil som der tales om for tiden mange steder. 

Sensekost er jo en slankekur - men det er jo klart at når man er mæt længe - så spiser man jo ikke så meget og det vil for de fleste mennesker være årsag til at de taber sig lidt/meget.

Det kan du læse mere om her: Sense

26. januar 2017

Mange har jo travlt om morgenen - ikke mindst dem med børn - så det gør jo ikke noget at "den voksne" også selv får et godt og mættende måltid. Måske ser det ikke så spændende ud - men det må man se bort fra, bare smagen er der.

En ting som jeg synes er praktisk - er at pandekagen også smager godt kold - dvs. hvis du ikke får spist den derhjemme kan du tage den med på farten - ja, kan faktisk spises i bilen.

Hvis der kunne blive en "slice" til datterens madkasse gir det jo også mæthed til LillePigen.

Velbekomme

Opskrift til 1 person:

½ banan i mindre stykker

æg

3 spsk. havregryn = ½ dl havregryn

Et stort drys kanel eller kardemomme - hvis du har lyst til lidt smag (ikke nødvendigvis).

Lidt kokosolie til stegning.

Du blander det hele i en skål og pisker det godt og grundigt med et piskeris. Hældes på stegepanden og steger/bages et par minutter på hver side.

Vupti - dejlig morgenmad.

Jeg kan lige nævne at i "Sense-tale" så er her brugt:
HF1+2 - ingenting (se min kommentar længere nede)
HF3: 2 æg
HF4: ½ banan og ½ dl havregryn
Fedt: 1 spsk kokosolie
Smagsgiver: kanel

I forbindelse med at spise Sense-kost - så er det ikke forkert at der ikke spises HF1+2 til det ene af de 3 daglige måltider. Men hvis man ønsker at spise "hele spisekassen fuld" - så kan man jo spise 3 gulerødder eller lign. mens man tilbereder sin bananpandekage. Så har man fået HF1+2 også.

Personligt har jeg ikke lyst til at spise grønt/grønsager sammen med min lune pandekage - så jeg har nogle gange gjort det at jeg spiser "det grønne" mens jeg stadig står i køkkenet og tilbereder morgenmaden. Men som sagt kan det også udelades - det er et valg.