Æggets Dag

Dagen i dag - 9. oktober - er Æggets Dag. Dagen bliver afholdt årligt i hele verden - World Egg Day - altid den anden fredag i oktober måned.

Æggets Dag blev opfundet i 1996 og er med til at sætte focus på alt det sunde som ægget indeholder.

Et af æggets store kvaliteter er dets høje indhold af protein. Protein er et af de næringsstoffer, som blandt andet er vigtig for opbygning og vedligeholdelse af kroppens muskler. Æg indeholder også de aminosyrer, som gør, at kroppen kan udnytte proteinerne.

Ægget er jo også med i Madpyramiden.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvor mange æg man må/kan/skal spise om ugen - men vi har selv høns, så jeg holder mig ikke tilbage med at spise æg - men bruger selvfølgelig fornuften samtidig.

9. oktober 2015

Her har jeg lavet en samling af de æg som jeg har fra vores egne fugle- ja, jeg vil da gerne være ærlig og sige at strudseægget er det eneste æg som ikke stammer herfra vores jord. Det er faktisk en gave fra min søster som bor i Malawi, Afrika. Hun har købt det til mig i South Africa og jeg er meget glad for det.

Men da vi har en del fugle i indhegning, så ser vi også mange æg. Om foråret skændes alle fuglene jo om de bedste redepladser - nogle laver gode solide reder; andre kaster lidt rundt med nogle strå og synes så de har lavet en god rede.

Det er rigtig interessant med æg - en dejlig ting fra naturens side.

Jeg synes det er godt at der er focus på æg - vi ser jo også i de fattige lande har man høns, da det jo er et godt tilskud til "dagen og vejen" - hønen bliver jo også spist til sidst.

 

World Egg Day

Her er nogle af mine hønseæg - sjovt at se forskellen. Jeg har almindelige æglæggere og så har jeg dværghøns (midten) og som du kan se på det mindste æg nederst, så har jeg også en dværgsilkekylling som nu er begyndt at blive så stor at den har lagt et æg.....nogle gange er de lidt mindre i starten; men læg også mærke til at ægget ikke er så "spidst" som de andre æg - det er fordi det er fra silkehøns - deres æg er mere ovale/runde.

Her er æg fra mine vagtler - som noget nyt har jeg Jumbovagtler - de lægger de spættede æg - superflotte æg - skallen er lidt blålig indvendig, men selve ægget er ellers lissom andre æg. Til højre er dværgvagtelæg - supersmå - lidt større end en 1-krone. Fantastisk at der kan komme en dværgvagtelunge ud af sådan et æg .....efter 17 dages rugning - se et tidligere blogindlæg KLIK HER.

Her er først et gåseæg - fra en grågås - jeg har pustet det ud - så der er ingenting indeni. Det spættede æg til venstre er fra en Grønbenet Rørhøne som lever ved Mosen i sivene. Så er der det lidt større grønlige æg - det er et fasanæg og så til sidst det lille grønlige agerhøne æg - lille, men dog dobbelt så stort som et dværgvagtelæg.

Hvis du har lyst til lidt opskrifter på retter med æg - så kig her på SØNDAGs hjemmeside.

Jeg smutter nu; jeg skal ud og have mig en æggemad ;-)

2 kommentar(er)

Skriv gerne hvad du synes om mit blogindlæg, klik her (din mail adresse bliver ikke synlig)

2015.10.09 Skrevet af M
Hvor er det interessant m alle de æg du viser frem! Fantastisk der kan komme et lille væsen ud. Under de rette omstændigheder,Muntergøg ,!
2015.10.09 Skrevet af Genboen
Meget fint med en oversigt over alle dine æg, og måske til næste år ved samme tid er der kommet flere til ;)
Og sikke med lækre opskrifter med æg der er på det links, uhm.